Om

 

Om virksomheden

Jeg er uddannet fotograf, og er især fokuseret på at lave gode og karakterfulde portrætter. Både til erhvervslivet og for private.

 

Desuden laver jeg også komplette billedserier til hjemmesider - især for små og mellemstore virksomheder. Og det gælder alt fra persongalleriet til bygningerne, interiøret, produkterne, redskaberne. What ever.

 

Det handler om meget mere end blot at tage og levere billeder. Det handler om, at betragteren af billederne kan relatere sig til personen og tingene på billederne. Så man som virksomhed tiltrækker de rigtige kunder. Og at man som privatperson med glæde vender tilbage til billederne igen og igen, fordi de viser noget ægte.

 

Afhængig af opgaven, tages billederne enten dér, hvor kunden vil have dem taget, eller i mit fotostudie i centrum af Helsingør.

 

 

Lidt om mig

Som knægt tog jeg i sin tid ned på det lokale bibliotek, og tævede alle fotobladene igennem. Jeg var fascineret af at se på de billeder, dygtige fotografer kunne tage. Det er jeg stadig.

 

Lang historie kort: for nogle år siden besluttede jeg, at jeg måtte komme videre, end blot det at kigge på flotte fotos. Jeg ville selv være i stand til at tage dem. For at komme ud over niveauet med turistbilleder, startede jeg på en 2-årig fotograf uddannelse. Og nu er jeg i gang som professionel fotograf med eget fotostudie.

 

Inden jeg startede ud som fotograf, har jeg i mere end 20 år arbejdet (og arbejder fortsat) som konsulent og underviser indenfor lederudvikling og projektledelse. Mine to fag beriger to forskellige sider af mig, og jeg vil nødig undvære nogle af dem.

Fællesnævneren for de to fag er, at jeg stortrives med at få det bedste frem i andre mennesker. Som fotografen hjælper jeg med at få det bedste visuelle udtryk frem, og som konsulent og underviser hjælper jeg med til komme nærmere ens potentiale som person og som organisation. Jeg har stor arbejdsglæde ud af begge dele.

 

© 2019  Fotograf Stephan Jensen  M: +45 26 74 86 72  E: fotograf@stephanjensen.dk